top.jpg

Uddannelse og certifikater

Nyt udannelseshold starter til foråret 2011. Læs mere i denne folder
Har du spørgsmål eller er interesseret i at høre mere om uddannelsen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelses-koordinator Kurt Jensen på telefon 20306570 eller Torben Olsen på telefon 22537395.

27red_sea_anemonefish_02.jpg
22dyk22_058.jpg

Vi har gennem alle årene gjort meget ud af at uddanne dykkere, med sikkerheden højt prioriteret.

Hos os bliver du uddannet til sikkert at kunne færdes i de mere krævende nordiske farvande. Sikkerheden er en væsentlig faktor for alle medlemmer i klubben, og vi har da heller ikke haft dykkermæssige uheld i klubbens over 40-årige historie.

I ASS vil erfarne instruktører hjælpe dig gennem både teori og praksis på en professionel måde, men det kræver også noget af dig selv. Bl.a. skal du være indforstået med hjemmearbejde i forbindelse med den teoretiske del, samt at kunne afsætte 2 hele weekender til den praktiske del.

Uddannelsesforløbet er opdelt i 2 hoveddele:

  • Den teoretiske del, som foregår i vores klubhus om tirsdag/torsdag, består af læren om dykkerfysik, anatomi, dykkermedicin, førstehjælp m.m. Parallelt hermed undervises der i
    de grundlæggende praktiske dykkerfærdigheder i Haraldslund Svømmehal tirsdag aften.

  • Den praktiske del, hvor de indlærte færdigheder i forskellige typer af dykning afprøves i farvandene omkring os i løbet af to weekender.


Der gøres opmærksom på at der er mødepligt på både den teoretiske del og
den praktiske del, inkl. de to weekender i åbent vand.

Bemærk at datoerne i folderen endnu ikke er ændret, da endelige datoer ikke er fastsat på indeværende tidspunkt.

23img_0621.jpg

Økonomi for PADI Open Water (OW) og Advanced Open Water (AOW)

Prisen for uddannelsen er ca. 4.900,- hvoraf der ved tilmelding betales et depositum på kr. 500,-, hvilket sikrer dig en plads på holdet. Det resterende beløb skal betales inden kursusstart.

Indeholdt i kursets pris er:

  • Internationalt anerkendt PADI Open Water og Advanced Open Water dykkercertifikat.

  • Medlemskab af ASS samt Dansk Sportsdykkerforbund frem til årsskiftet. Inklusiv bladet Sportsdykkeren

  • Gratis adgang til svømmehal 2 aftener om ugen

  • Logbog og Standardtabel

  • Body- og mellemline

  • Lån af luftflaske, BC vest, digital dybdemåler, lungeautomat, dragt samt finner under uddannelsen

  • Luftpåfyldning og bådtransport under uddannelsen

  • Teoribog til OW - Bogen til AOW er kun til låns.

  • Speedbådscertifikat. Undervisningen hertil foregår over to aftener samt to formiddage i efteråret.

26todykker.jpg

Yderligere skal du selv investere i:

  • ABC udstyr; dvs. maske, snorkel og svømmefødder. Dette kan med fordel købes efter kursusstart, idet de forskellige fordele/ulemper genemgås. Det vil desuden være muligt at prøve forskellige masker og finner på den første tur i svømmehal


Du skal ligeledes påregne at skulle betale for landtransport til dykkerstederne.

Instruktørerne er selvfølgelig behjælpelige med rådgivning om udstyr og kontakt til dykkerbutikker, hvor ovenstående kan købes eller lejes.

Er du allerede dykker med certifikat evt. fra en anden uddannelsesorganisation, men mangler nogen at dykke med, er du meget velkommen til at kontakte os.

Copyright © 2012 - Aalborg Svømmeklub Sportsdykkerafdeling